Jeg kigger ud af mit vindue
En smuk forårsdag
Og drømmer mig hjem til tider
Med ægte glæde lagt bag

 

Hvor solen ramte de første blomster
Efter den lange vinter
Og hvor frygt for det uvisse betød
Om vi ville kunne se hyacinter

 

Forårsdagen er der stadig
Blomsterne er ikke forsvundet
Men glæden til den kommende sommer
Er for længst overvundet

 

Som myrerne ude i skoven
Traver vi endeløst til
Og ihærdigt prøver vi at samle os fra gulvet
Mens andre råber at dette blot er et magtspil

Og mens hverdagen endnu virker
Så farefuld og svag
Er folk kommet til tasterne
For at fortælle hvem der virkelig ligger bag

 

Og ja, jeg sidder alene herhjemme
Med et noget så stort samfundssind
Men det er mest af alt fordi at folk kan gøre lige hvad der passer dem
Selvom både dum og blind